Vi starter aftenens session ved foden af den bakke ruinen står på.
Kells forsøgte at snigmyrde Aya, hvilket også næsten lykkedes, men hans flugt op til de allierede i ruinen glippede i sidste øjeblik, da en armbrøstbolt stopper ham lige i indgangen til ruinen.
Efter kort rådslagning har i helte valgt at tage den nordlige rute ind i ruinen. Som ventet så havde Lizardmændene opdaget at der var noget på færde, og deres Berserker ledte jagten på “de fremmede”.
Angreb
I har knap nok sat første fod på skråningen op mod ruinen, da Ventrics ugle advarer jer om, at der kommer fjender.
Solen er ved at bryde igennem skyerne, og sender glimt at håb ned til jer, mens luften gennemtrænges af et bestialsk brøl fra den kæmpestore Berserker Lizardman der leder jagten på jer.
Ventric kravler hurtigt de sidste meter op af bakken, og ind i ruinens staldbygning. Herfra sender han et par skud afsted mod Berserkeren og sårer den hårdt, men det er ikke nok til at stoppe den.
Gus lykkes med at skræmme de fleste Lizardfolk væk med magi, men Berserkeren kan ikke påvirkes når han først er gået amok. Kæmpen stormer fremad mod jer, med hans kæmpe Falchion hævet og klar til at smage blod.
Nærkampen er heftig og intens, der bliver givet og taget, men en afgørende faktor for at i fik overtaget, er klart at Kæmpens folk løb skræmte væk, og først vender retur lidt efter lidt. Derudover så lykkedes det Gus at gøre Berserkerens sværd glohedt, så han må slippe det med et hyl og kun kunne angribe med hans bid og klør – en genistreg der nok sparede Urog og Bax for meget smerte, for når man ser våbenet tæt på, så fremstår det foruroligende skarpt og som skabt til at skille lemmer fra kroppe!
Netop som i er ved at gøre det af med Kæmpen og han Lizardfolk, kommer der et bagholdsangreb fra Ellison der bruger en Spellscroll og sender en Fireball ind i stalden, som branker Ventric og Urog. Ellison forsøger også at fange Ventric med en Hold Person, men uden held. Til gengæld får Ventric sendt ham en hilsen, og når næsten af gøre det af med ham da Ellison laver retræten.
Udenfor murene får Bax og Urog med support fra Gus og Ventric nedkæmpet både Berserkeren og de tililende Lizardmen. De to sidste flygter tilbage til deres lejr inde i sumpen.
Rotten
Kort efter at kampen uden for murene er afsluttet, samles i stalden. Det ryger stadig lidt fra det flammehav der flød gennem rummet for kort tid siden, og det ulmer lidt i halmen i båsene.
Ved hullet i muren, hvor Ellison kastede magi ind, sidder en stor, sort og ulækker rotte der iagttager jer intenst!
Bax spotter rotten, ser et kort øjeblik på den, og er så ikke i tvivl om, at det der – det er ikke nogen almindelig rotte! Han udstøder et “ROTTE!!!” og forsøger at nå frem til den, men den er for hurtig og dykker ned i et hul ude ved borgmuren ude i gården.
De andre helte når knap nok at opfatte hvad der skete.
Der er også to-benede rotter i ruinen, og en kvindelig en af dem forsøger at sende en armbrøstpil i ryggen på Bax oppe fra et hul i muren oppe på 1. salen, netop som Bax sammen med Ventric bevæger sig over gården for at undersøge de to mindre tårne, der danner den vestlige indgang til borgen.
De to mindre tårne viser sig at være tomme, pånær en lille tønde med et armbrøst og pile der står klar til en eventuel vagtpost i det tårn der er nærmest stalden.
Ude i borggården ligger også et gammelt næsten skeletteret lig, som er spiddet til indersiden af den forstærkede dør der leder ud mod nord. Liget sidder op af døren, med hånden på spydet som var det et forsøg på at trække det ud.
Spyddet har ramt lige gennem hjertet.
Så langt, så godt…
Vi slutter aftenen, med at heltene står inden for dobbeltdørene i tårnet. Nogle af jer er sårede efter kampen med Berserkeren, nogle er våde og beskidte efter at have vadet gennem sumpen, nogle er sortsvedne, tørre og beskidte efter turen gennem sumpen og mødet med en Fireball, men i føler jer trods alt ovenpå, for ruinens indbyggere ved at de har mødt deres overmænd.
Trappen op ser stadig relativt solid ud. Der er et tydeligt Helm tegn mejslet ind i stenvæggen der hvor trappen leder opad, men det er overmalet med et Tiamat symbol… malingen kunne godt være indtørret blod.
Dobbeltdørene ud til borggården er lukkede bag jer. Dørerne er solide, og kan barrikaderes indefra, med den bjælke der står op af væggen lige til venstre for døren, dørene kan også kan låses – hvis man havde en nøgle.
Der kommer kun meget lidt lys ind gennem de små skydeskår der er i muren mod øst og nord. Det er nok lys til at i kan orientere jer, men ikke ret meget mere. Murene udenfor er overgroede, og planterne har lukket det meste af udsynet via skydeskårene.
Døren bag trappen er låst, og ikke bare med en nøgle, med med Arcane Lock, noget som Aya kan gøre noget ved, når og hvis der bliver behov for det. Hun er overbevist om at Ellison kender kodeordet, og hun har en fornemmelse af, at det har noget med boghandlen at gøre, men hun har ikke helt svaret endnu. Det skal dog nok komme til hende er hun overbevist om.
Aya mener ikke der er nogen magiske fælder på døren.
Aya opsummerer stille…
“Så der er Randal som er blevet til vampyr, med hvad han nu kan tilkalde af ulve og andet godt, så er der Ellison, der stadig har mit horn, et par scrolls, og hans egen magi, der er en hårdt såret kvindelig snigskytte et eller andet sted, formentlig ovenover os, en skummel rotte, der er hurtigere end lynet og som tjener en herre, liget af Kells – det svin, i brokkerne det sydøstlige hjørne, som sikkert kan animere hvert øjeblik det skal være, en nedkæmpet kriger der spiddet fast til en dør, og så hvad vampyren ellers måtte have i baghånden.
For ikke at tale om resten af de Lizardmen, der måske vil have hævn over deres leder… Var der iøvrigt nogen der tog det der fantastiske sværd?
Nå, men jeg tænker at de fleste af jer stadig har en rimelig god chance for at kommer herfra med livet i behold.”
[The session intro in English]
The sun is up, and fingers of the gods grace the grounds when the clouds part every now and again.
The cold winds from the mountains to the east are gentle today, but wading through the swamp water has put a slight chill in you all that will most definitely close it’s grasp, when you are done with the morning’s exercise.
You have started to make your way up to the top of the hill in the cover of the crumbling walls and the vegetation that grows close to the hill. You are quite certain no-one in the ruin has laid eyes on you.
Then the soft buzzing of the insects is drowned out by the roar of the mighty Lizardman champion who comes charging at you from not far off – breaking the cover of the growth you also have been using to make your way around the hill.
The Champion is followed by a number of Lizardfolk armed with javelins, axes, clubs, swords ready to tear into you in just a moment. The large reptilian creatures are running unhindered through the difficult terrain and are ready to launch their first wave of attack before they will soon close in on your brave party of adventurers.
Torsdags Dungeons & Dragons 
Leave a comment